Hvor meget affald?
Mens lossepladsen på Stige Ø fungerede i 1967-1994, blev der i gennemsnit afleveret 300.000 tons affald om året. De "skjulte" affaldsdynger fylder i dag 10 millioner kubikmeter, der vejer omkring 8 millioner tons. De højeste dynger når op i 30 meters højde. Hvis affaldet var samlet i én stor terning, ville den være 216 meter på hver led.
Formaling
Metalskelettet midt på øen var tidligere kendt som Den Grønne Hal. Den blev opført i 1970 og indeholdt et formalingsanlæg, som knuste affaldet på lossepladsen, så det fyldte mindre, når det blev deponeret. Samtidig blev affaldet opvarmet kraftigt, så eventuelle rotter døde af behandlingen.
Formalingsanlægget blev lukket i 1980'erne. Det kunne bedre betale sig at knuse affaldet med en såkaldt kompakter, som er et køretøj, der kører rundt på affaldsbunkerne med tunge jernhjul. I 2007 blev Den Grønne Hal delvist revet ned, så der nu kun er et metalskelet tilbage.
Perkolat
Tidligere kunne regnvand let trænge ned gennem affaldsbunkerne og senere sive ud i Odense Fjord som forurenet vand, også kaldet perkolat. På Stige Ø er der nu lavet et system af grøfter, som leder det meste regnvand direkte ud i Odense Fjord, uden at det får kontakt med affaldet. Det perkolat, som opstår, opsamles i brønde rundt omkring på øen og sendes gennem en rørledning til et renseanlæg på Odense Nord Miljøcenter, som ligger på den anden side af kanalen.
Lossepladsgas
Når affaldet i bakkerne nedbrydes, dannes der lossepladsgas, som bl.a. består af brændbar metan. Denne gas bliver indvundet af et rørsystem, opsamlet i gascontainere rundt omkring på øen og sendt videre til forbrændingsanlæg. Mængden af gas er stor nok til, at den årligt forsyner 2.000 husstande i Odense med el og 800 husstande med varme.
Samtidig er der miljøfordele ved at brænde gassen. Ganske vist udleder forbrændingen CO2, men alternativet ville være, at gassen langsomt slap op til overfladen af sig selv. Og metan påvirker klimaet omkring 20 gange mere end CO2.
