Registrering og modtagekontrol
Alt affald samt materialer, som modtages på ONM skal vejes, registreres og kontrolleres i henhold til gældende lovgivning.
- Anmeldelser, deklarationer, blanketter og fuldmagt skal være klar ved ankomst.
- Affaldsproducenten/transportøren skal via elektronisk affaldsdeklaration anmelde affald til deponering. Hvis affaldsproducenten/transportøren ikke har en gyldig affaldsdeklaration med, vil affaldslæsset blive afvist.
- Jordbehandler/transportør skal i det tilfælde det kræves anmelde rent/forurenet jord via Jordweb inden det kan modtages på ONM. Hvis jordbehandler/transportør ikke har anmeldt jordsagen vil affaldslæsset blive afvist. For yderligere detaljeret regler henvises til Odense Kommunes hjemmeside.
- Der vil regelmæssigt blive udført stikprøvekontrol af affaldslæs.
- Der betales takst og afgift i henhold til gældende takstblad. Der kan betales kontant, via Dankort eller efter regning.
- Ved modtagelse af affaldslæs, som ikke skal faktureres til leverandøren af affaldslæsset, skal der altid fremsendes en fuldmagt til Odense Nord Miljøcenter fra faktureringskunde inden affaldslæsset kan modtages. Fuldmagt skal medbringes og fremvises i vejerboden.
- Affaldslæs, hvor driftspersonalet skønner, at der er fare for at tabe affald på lossepladsens område, skal være sikret med net eller anden afdækning.
- Hvis der findes læs eller dele af læsset, som ikke må modtages til deponering vil hele læsset blive afvist. (F.eks. affaldslæs fra kommuner som ikke er tilknyttet Odense Nord Miljøcenter, eller hvis affaldslæsset indeholder olie og kemikalieaffald).
- Hvis der er læs eller dele af læs, som ikke er sorteret korrekt ved indvejningen, så afvises læsset – eller der vil pålægges et sorteringsgebyr.
- Af hensyn til omgivelserne kan affaldslæs indeholdende lette materialer, som ikke er emballeret/ballet afvises i stærkt blæsende vejr.
- Leverandører må ikke foretage indsamling og fjernelse af genstande fra ONM.
- Fjernelse af net på affaldslæs skal foregå uden gener for andre vogne.
- Der skal læsses af på det anviste depot, selv om dette kan medføre ventetid.
- Efter aflæsning skal området straks forlades.
- Fastkørte vogne kan på eget ansvar få hjælp, når dette findes forsvarligt af driftspersonalet.
- Vogne med anhænger, der ikke kan læsse af på anvist plads, vil blive afvist.
- Defekte biler må kontakte redningsvogn.
- Efter endt aflæsning, sænk ladet, luk container, rengør vognen og forlad området.
- Det er ikke tilladt at tage ophold af længere varighed på ONM. Ophold udenfor åbningstiden er strengt forbudt.
Sikkerhedsregler
- Chauffører/besøgende må kun færdes udenfor de anlagte veje og etaper i følge med driftspersonalet og skal altid være iklædt en gul markeringsvest.
- Lokalt påbudte sikkerheds- og ordensregler skal følges ved enhver benyttelse af Odense Nord Miljøcenter, ligesom henstillinger fra driftspersonale/vejerbod skal efterkommes.
- Fyldt nødhjælpskasse samt hjertestarter forefindes ved porten.
- På grund af bl.a. eksplosionsfare er rygning og brug af åben ild forbudt på alle etaper.
- Kun chauffører/medhjælper må forlade vognen for åbning af containere eller fjernelse af evt. net. Ophold i nærheden af entreprenørmaskiner i drift er forbudt.
- Afpas altid farten efter forholdene. Hastighedsbegrænsningen er 30 km/t på hele pladsen. Al færdsel på området er på eget ansvar.