Ordninger for asbest

Der er flere muligheder for at aflevere asbestholdigt affald i Odense Kommune. Du kan få det hentet derhjemme eller aflevere det på Odense Nord Miljøcenter eller i Havnegade ( dog kun små mængder).

Henteordning for asbestholdigt affald

Nu kan du få afhentet asbestaffald ved husstanden. Der stilles særlige krav til placering og emballering af asbestaffaldet – samtidig med der er anmeldelsespligt, hvis du skal have hentet mere end én bigbag. 

 

Har du mere end én bigbag, skal asbestaffaldet anmeldes til Odense Kommune

Har du mere end én bigbag med asbestaffald, skal det anmeldes til Odense Kommune på www.bygningsaffald.dk.
Du vil herefter få oplyst et løbesagsnummer, som skal angives i bestillingen på selvbetjeningssiden mit.odenserenovation.dk eller til kundeservice på 6313 8200– hvis bestillingen går den vej.

 

Pris for afhentning

For at benytte henteordningen skal asbestaffaldet være pakket i asbestbigbags med særlige strips.
Bigbags skal købes på Odense Renovations genbrugsstationer - se adresser her.

  • Pris pr. asbest-bigbag inklusiv afhentning er 101,00 kr. - der skal betales med mobilepay. 
  • En asbestbigbag kan rumme ca. 1000 kg. 

Sådan gør du

1. Køb og placering af bigbag
Køb asbest-bigbags på Odense Renovations genbrugsstationer. Vær opmærksom på, at du skal købe forskellige bigbags alt efter, om det er asbest, der støver, eller om det er asbest, der ikke støver

 

  • Skal du have afhentet asbest, der ikke støver, skal du købe bigbags med røde strips.
  • Skal du have afhentet asbest, der støver, skal du købe bigbags med gule strips. 

 

Placer bigbags på et plant underlag ved din husstand – max 5 meter fra fast kørevej og med løfteøjerne opad.
Der skal være 2 meter frirum rundt om bigbags og en frihøjde på minimum 8 meter i forhold til fx træer og lygtepæle. 
Den faste kørevej skal være min. 3,6 meter bred og 4 meters frihøjde og være godkendt til en kranbil op til 32 ton.
Bigbags må ikke placeres under strømførende ledninger og kabler. 

2. Pakning og emballering af asbestaffaldet

Asbest, der ikke støver (hele asbesttagplader), skal placeres direkte i bigbags røde strips. 
Asbest, der støver (knækkede asbestplader, fliseklæb og andet asbestholdigt affald), skal befugtes og dobbeltemballeres i klar plast, inden det afleveres i bigbags med gule strips. 

Luk asbest-bigbags forsvarligt. Husk, at løfteøjerne skal vende opad. 

3. Bestil afhentning på mit.odenserenovation.dk eller til kundeservice
Bestil afhentning af bigbags via vores selvbetjeningsside mit.odenserenovation.dk eller ved henvendelse til Odense Renovations kundeservice telefon 63 13 82 00. 
Skal du have hentet mere end én asbest-bigbag, skal du anmelde det til Odense Kommune på www.bygningsaffald.dk . Du vil modtage et løbesagsnummer, som skal oplyses i bestillingen nedenfor eller til kundeservice, hvis bestillingen går den vej. 

Sørg for at affaldet er emballeret og placeret korrekt - ellers kan vi ikke tage det med. 
Afhentning sker inden for 14 dage (10 hverdage).


Se mere i brochuren

 



Andre muligheder for aflevering af asbestholdigt affald i Odense Kommune

Du kan også aflevere asbest og eternit på Odense Nord Miljøcenter og på genbrugsstationen i Havnegade (kun 1-5 hele plader). 

Genbrugsstationen på Havnegade modtager kun hele plader - knækkede plader, asbeststøv og andet asbestholdigt affald, der støver, modtages ikke).


Odense Nord Miljøcenter har åbent hverdage fra 7-15.
Genbrugsstationen på Havnegade har åbent hverdag fra 8-18 og fra 9-18 i weekenden.

 

Forskellige retningslinjer afhængig af asbesttype og mængde
Der er forskellige retningslinjer for, hvordan du kommer af med asbestaffaldet.
De forskellige retningslinjer er afhængige af, om der er tale om 'asbest, der ikke støver' eller 'asbest, der støver' og på den mængde, som du skal aflevere.
Husk, at de reglerne også stiller krav til emballering af asbestaffaldet. 

Asbesttyper

Asbest, der ikke støver
Asbest, der ikke støver, er fx hele eternitplader. 

Asbest, der støver
Asbest, der støver,  er fx bløde lofts- og vægplader, rørisoleringer, ikke hele tagplader, asbeststøv, filte, pakninger bremsebelægninger og lignende. Asbest, der støver, er fx også knækkede asbestplader. 

Brochure: Sådan afleverer du 'asbest, der ikke støver' og 'asbest, der støver'

 

Få et overblik over, hvordan du afleverer asbest, der ikke støver og asbest, der støver i folderen her.

Nye regler for aflevering af asbest

 

Sådan skal du emballere asbest, der ikke støver

  • Skal du aflevere mellem 1-5 plader asbest- eller eternitplader, som ikke støver, skal de være emballeret i 2 lag plast. 

  • Mere end 5 plader asbest- eller eternitplader skal pakkes i en lukket bigbag. 

 

Sådan skal du emballere asbest, der støver

  • Affaldet skal befugtes, emballeres i 2 lag plast og herefter i en lukket bigbag. 

 

 

Køb af bigbags og paller 
Bigbags og paller kan købes på alle genbrugsstationer.
Bigbags koster 107 kr. stk. Bigbags måler 120x149x100 cm og må indeholde max 1000 kg. 

Paller koster 44 kr. stk. 
Betaling sker via MobilePay


Husk: Nedrivningsprojekter med mere end 1000 kg skal anmeldes til Odense Kommune 
Hvis en nedrivning eller renovering genererer mere end 1000 kg affald skal det anmeldes til Odense Kommune her.

Hjælp til aflæsning på Odense Nord Miljøcenter

 

  • Skal du aflevere plader på Odense Nord Miljøcenter, kan du med fordel placere dem i bigbags på en palle. Er bigbags placeret på paller, kan personalet være behjælpelig med aflæsning. Dette gælder indtil kl. 15.
  • Bigbags, som ikke er placeret på paller, kræver, at man selv kan aflæsse med kranbil.
  • Aflæsning af asbest og eternitplader fra tippelad er ikke tilladt pga. støvdannelse. 

 

 

Har du bestilt en ekstern vognmand til at transportere dit asbestaffald?

Har du, som borger, hyret en ekstern vognmand skal der medbringes en udfyldt og underskrevet asbestblanket - og der afregnes efter gældende takst for Odense Nord Miljøcenter. 
blanket findes her

 

 

Fakta om asbest og de nye regler
Asbest er sundhedsskadeligt, og bliver man udsat for asbeststøv- og fibre medfører risiko for forskellige former for kræft.
Arbejdstilsynet har skærpet retningslinjerne for asbest i arbejdsmiljøet. Derfor igangsættes nye retningslinjer i Odense Kommune og i resten af landet for at passe bedre på medarbejdere, kunder og miljøet. 

 

 

Information til kommuner, affaldstransportører og affaldsproducenter 
Følgende breve er blevet sendt ud til Odense Nord Miljøcenters kundekartotek - som både dækker over andre kommuner, affaldstransportører og affaldsproducenter. 

Brev udsendt 24. april 2023

Brev udsendt 19. juni 2023