Transport af større ting kan være svært
Det kan være svært at få store ting som møbler eller hvidevare transporteret til genbrugsstationen alene. Derfor tilbyder vi at hente visse typer storskrald ved din husstand.
Disse kategorier tager vi med:
- Haveaffald - grene, mindre træstammer og rødder (Skal være bundtet på en str. af ca. 1/2 m3 og max. 3 meter)
- Metal - f.eks. barnevogne, cykler, plæneklippere (tømt for olie og benzin)
- Brændbart storskrald og hård plast - f.eks. møbler, tæpper, træ (ikke trykimprægneret)
- Store husholdningsapparater - køleskabe, frysere, komfurer og vaskemaskiner (må ikke indeholde madvarer)
Disse kategorier tager vi ikke med:
- Pap
- Glas
- Sække
- Kakler
Pap skal du selv fragte til genbrugsstationen. Glas, sække, kakler eller andet som kan gå i stykker henter vi ikke, da det kan forårsage arbejdsulykker for personalet, når affaldet tages med grabben.
Ingen små husholdningsapparater
Vi tager ikke mindre elektriske ting med - her henvises til henteordning for farligt affald og småt elektronik.
Bestil afhentning af storskrald to gange om året
Du kan få hentet storskrald to gange om året ved hver husstand. Du kan samle op til seks ting pr. gang - Bestil henteordning til storskrald her.
De to afhentninger indgår som en del af grundgebyret du betaler til Odense Renovation. Du skal altså ikke betale ekstra for at få hentet storskrald.
Husk, at dit storskrald skal være tydeligt afmærket - du kan downloade mærkater til storskrald her.
Bemærk, at lastbilen skal kunne komme tæt på affaldet, og der skal være mindst 50 cm fri plads rundt om affaldet, så grabben kan komme til.