Nej tak til invasive plantearter i haveaffaldet

Invasive plantearter skal afleveres i containeren til småt brændbart på genbrugsstationen. Læs mere her.

Invasive plantearter skal i småt brændbart
Invasive plantearter skal afleveres i containeren til "rest efter sortering" på genbrugsstationen. Invasive plantearter kan nemlig skade den naturlige biodiversitet i Danmark, og det er derfor vigtigt at forhindre at bestandene spreder dig. Dette gøres blandt andet ved at aflevere dem i småt brændbart, så de ikke blandes med haveaffaldet, der omdannes til kompost. 

Nej tak til 

  • Bjørneklo
  • Flyvehavre
  • Japansk Pileurt
  • Hybenrose
  • Kæmpe Balsamin
  • Vild Pastinak
  • Gul Kæmpekalla
  • Smalbladet Vandpest
  • Gyldenris
  • Grøn Cabomba

 

Se mere på Miljøstyrelsens hjemmeside - klik her 


Mere om invasive plantearter

Invasive plantearter er så aggressive, at de fortrænger de plantearter, der er oprindeligt hjemmehørende i området. De invasive plantearter har som fællestræk, at de danner tætte bestande, spredes effektivt ved vegetativ formering og/eller ved frøformering, vokser hurtigt, har stor skyggeevne og ofte indeholder “giftstoffer”, så de ikke er attraktive fødeemner eller værtsplanter for dyrelivet.