Når man flytter ud
Når man fraflytter en adresse, skal man som udgangspunkt ikke foretage sig noget. De nye ejere eller lejere overtager beholderne og forpligtelserne. Bor man til leje, overtager ejeren automatisk forpligtelsen fra den dato, man er fri af lejemålet.
Kun hvis boligen skal stå ubeboet i mere end seks måneder - fx hvis huset er til salg - kan man afmelde beholderen, mod at betale et afmeldingsgebyr, hvorefter vi henter de afmeldte beholdere. Samtidig kan man få nedsat grundgebyret til et basisgebyr. Læs mere i husholdningsregulativet. De ny beboere skal på ny tilmelde sig, når de overtager/flytter ind på adressen. Beholderne er Odense Renovations ejendom og må ikke fjernes fra adressen af andre.
Når man flytter ind
Når man flytter ind et nyt sted, overtager man de beholdere, der står på adressen. Svarer størrelsen ikke til behovet, skal man kontakte Odense Renovation A/S. Står der ingen beholdere på adressen, skal du tilmelde dig ved at kontakte Odense Renovation A/S på kundeservice@odenserenovation.dk. Bor du til leje er det din udlejer der skal bestille beholdere. Beholderne vil man modtage indenfor en uge.
Der er forskellige måder, hvorpå du kan se dine tømmedage.
Se mere her
Hvem sendes regningen til?
Regningen sendes til grundejeren.