Aflever alle batterier - så sorterer eksperterne dem
Ikke alle batterier er miljøfarlige. Men da det er svært at se forskel på dem, opfordrer vi til, at du afleverer dem alle til os. Så sørger specialister for at sortere dem.
Kan indeholde tungmetaller
Batterierne opdeles efter, hvilke miljøskadelige stoffer der er i dem. De kan indeholde tungmetaller som kviksølv, bly, cadmium og nikkel. Bly-, nikkel-, cadium- og kviksølvforbindelser optræder på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer.
De kan fremkalde kræft og forvolde skader på miljø og sundhed, hvis de ikke indsamles og behandles forsvarligt på de rigtige anlæg.