Zirkel for kunstnere og iværksættere

I Zirkel finder du også Galleri Zirkel, hvor kunstnere har mulighed for at udstille deres bæredygtige kunst.

Iværksættere og kunstnere

I Galleri Zirkel finder du grønne kunstnere og iværksættere, som er tilknyttet zirkel, udstiller og sælger deres kunst, som er lavet efter upcycklede, genbrugte eller cirkulære metoder. 


Vores hjerte banker for den grønne dagsorden, og derfor vil vi gerne hjælpe de kunstneriske og innovative grønne ideer videre ved at:

  • give adgang til fælleslageret - et slaraffenland af materialemuligheder
  • give mulighed for sparing med den ekspertise, vi har i zirkel og i Odense Renovation, omkring materialer m.m.
  • stille et mini-værksted til rådighed for dit arbejde med dit fysiske produkt i zirkel-værkstedsområdet
  • tilbyde dig at blive en del af et netværk af andre kunstnere og iværksættere, som brænder for at skabe bæredygtige og dialogskabende grønne produkter. 
  • Desuden vil vi gerne samarbejde med dig om at udstille og afholde workshops i zirkel. 


For at komme i betragtning til at blive samarbejdspartner, skal man kontakte zirkels daglige leder, Anja Michele Mathies, amm@odenserenovation.dk