Whistleblower-ordning

Odense Renovation har etableret en whistleblowerordning, der følger et EU-direktivet 2019/1937.  Læs mere om ordningen her.

Whistleblower-ordning for medarbejdere

Whisteblower-ordningen skal anvendes af medarbejdere, hvis medarbejdere oplever alvorlige forseelser eller lovovertrædelser, der sker i Odense Renovations arbejde. 


Om ordningen
Odense Renovation opfordrer til, at hvis man oplever forseelser eller lovovertrædelser, kontakter sin nærmeste leder og fortæller om hændelsen. Dette er dog ikke altid den mest optimale fremgangsmåde, og det kan forårsage at anmeldelser går tabt. 

Derfor har Odense Renovation etableret en whistleblowerordning, der i det tilfælde, at man ikke ønsker/kan gå til sin nærmeste leder eller ønsker at være anonym, gør det muligt at anmelde forseelsen.

Whistleblowerens anmeldelse kan både omhandle personer, situationer og hændelser. 

Hvad kan anmeldes?
Whisteblower-ordningen kan benyttes ved alvorlige forseelser eller overtrædelser. 

Fx: 

  • Sexisme
  • Seksuelle krænkelser
  • Fysisk vold
  • Diskrimination
  • Økonomisk kriminalitet
  • Arbejdssikkerhed
  • Forbrugerbeskyttelse
  • Produktsikkerhed
  • Brud på udbudslovgivningen
  • Brud på persondatalovgivningen
  • Brud på miljømæssig lovgivning
  • Hvidvaskning

 

Ordningen administreres af WhistleSystem Screening- & Adminservice.