8. september 2022
Plast og mad- & drikkekartoner må afleveres i poser i affaldsbeholderen derhjemme
Tidligere har vi meldt ud, at plast og mad- & drikkekartoner skal lægges løst i beholderen. Nu har vores aftager givet besked om, at det ikke er nødvendigt. Du må derfor gerne aflevere plast og mad- & drikkekartoner i en pose i den nye beholder.
Mange har spurgt efter denne mulighed af hensyn til hygiejnen i beholderen, så derfor er vi glade for, at det nu er muligt.
Selvom der står på sorteringsvejledningen på beholderen og i vores sorteringsbrochure, at plast og mad- & drikkekartoner skal ligge løst i beholderen, må det altså fremadrettet gerne afleveres i poser.
Affaldet bliver efterfølgende sorteret på et sorteringsanlæg, så de forskellige plasttyper samt mad- & drikkekartoner genanvendes.