Plantebyttehjørne på Snapindvej

Vi indvier et plantebyttehjørne på genbrugsstationen på Snapindvej. Her har du mulighed for at genplante planter fra haven, som er kommet i overskud – samtidig er det muligt at tage planter med hjem.

17. september 2024

Plantebyttehjørne
Odense Renovation tester et plantebyttehjørne på genbrugsstationen på Snapindvej. Her har du mulighed for at genplante blomster og planter, som er kommet i overskud i din egen have.
Du har også mulighed for at tage blomster eller planter fra området, hvis du mangler noget til din egen have. Det er ganske gratis at benytte byttehjørnet.

Hvad må genplantes i bytteområdet?

Der er mulighed for at genplante alle slags planter og blomster til bytteområdet – dog ikke invasive plantearter.
Planterne skal genplantes i området - og der står redskaber klar til dette.

En ide fra en Klimaambassadør
Idemageren bag plantebyttehjørnet er en af vores dygtige medarbejdere, Thomas, på Snapindvejs genbrugsstation.
Thomas er blevet uddannet klimaambassadør via Odense Klimapartnerskab og har taget initiativ til plantebyttehjørnet.  


Hvorfor et plantebyttehjørne?

Med plantebyttehjørnet giver vi mulighed for at give nyt liv til de planter og blomster, som der måtte være kommet i overskud i de odenseanske haver.  I stedet for at aflevere overskydende planter i haveaffaldet, kan de få nyt liv i en anden have.
Det er en konkret måde at minimere affaldsmængderne – og det er rigtig godt for klima og miljø.

Vi håber, at borgerne vil tage godt imod det nye initiativ.