Ordning for sommertømning nulstilles

Ordningen for sommertømningen nulstilles – ønsker du fortsat at gøre brug af denne ordning, skal du gentilmelde dig ordningen, når tilmelding åbner igen.

19. november 2024

Ordningen nulstilles – og prisen hæves
Den nuværende pris for ugentlig tømning af beholderen til madaffald og restaffald i sommerperioden modsvarer ikke omkostningerne ved ordningen. Samtidig oplever vores medarbejdere ofte at komme ud til beholdere, der ikke er sat frem, ved adresser der er tilmeldt ordningen.

Derfor hæves prisen for ordningen, og alle tilmeldinger til ordningen for sommertømning bliver samtidig nulstillet.


Ønsker du at tilmelde dig ordningen igen?

Du skal aktivt tage stilling, hvis du vil tilmeldes ordningen til den nye pris.

Tilmeldingen er ikke åben endnu, men det vil fremgå på vores hjemmeside, når tilmeldingen til ordningen åbner igen.

Herefter kan tilmelding ske via mit.odenserenovation.dk eller via henvendelse til kundeservice på kundeservice@odenserenovation.dk.

Prisen er endnu ikke fastlagt, men den vil naturligvis fremgå, når tilmeldingen åbner.

Vi forventer, at du kan tilmelde dig ordningen igen i slut-december 2024.