5. oktober 2023
Stort tema om affaldssortering i etageboliger
Danmarks Radio kører tema om affaldssortering - særligt med fokus på udfordringer i etageejendomme og ikke mindst dét at flere kommuner og affaldsselskaber nu har ansat folk med samfundsfaglig baggrund til at fokusere på adfærd og adfærdsdesign.
Det har bragt DR forbi Odense Renovation, hvor de har taget en snak med antropolog Lotte Knakkergaard, som er ansat ved Odense Renovation.
Odense Renovation er nemlig et af de affaldsselskaber, der har fokus på adfærd og adfærdsdesign – særligt med affaldssortering i etageboliger.
Arbejdet består blandt andet i at undersøge barrierer for affaldssorteringen – og teste mulige indgreb for at overkomme disse barrierer.
DR’s udsendte var også med på tur med vores skraldemænd, hvor de fik et indblik i skraldemændenes hverdag, når kommunens beholdere skal tømmes.
Stort fokus i branchen
Vores brancheforening, Brancheforeningen Cirkulær ,er også interviewet til flere af kanalerne - for det er selvfølgelig ikke kun Odense, der arbejder med sorteringen i etageboligerne. Derfor har Odense Renovation også været med til at starte et nationalt netværk, hvor kommuner og affaldsselskaber kan dele erfaringer på tværs om netop disse udfordringer.
Find podcast, radioudsendelse og TV-indslag her
Via nedenstående links kan du finde de forskellige indslag.
Podcasten ”Tiden” - om affaldssortering i etageboliger
Indslag på P4 Fyn, hvor de 'ser' på noget af det, som Lotte arbejder med
En story med et indblik i, hvad skraldemændene ser på deres ruter
Kort interview og voxpop i live nyhedsstrømmen på DR3 (Spol til 9:50)
TV-Avisen 18.30
DR sender et længere indslag i TV-avisen i aften 18.30.