10. marts 2025
Container til asbestfri eternit
En ny container ser dagens lys på Havnegades genbrugsstation – her kan man fra tirsdag den 10. marts 2025 aflevere asbestfri eternit. Containeren er endnu et tiltag for at genanvende mere byggeaffald og derved minimere affaldsmængderne – til glæde for klima og miljø.
Krav til eternitpladerne
Der er dog visse krav til eternitpladerne:
Eternitpladerne skal være dokumenteret asbestfrie. Eternitplader produceret efter år 1988 er altid uden asbest – og de kan identificeres ud fra det påtrykte produktionsnummer, hvor det første tal er 4 eller 5.
I tilfælde af tvivl vil det altid være genbrugsvejlederens vurdering, der er gældende.
Hvad må ikke komme i containeren
- Hardiplanker
- Fibercement
- Ivarplanker
- Skamolplader
- Plast
- Flamingo
- Træ
- Jord
Hvad sker der med eternitpladerne?
Eternitplader bliver til beton-elementer til diverse afspærringer.