Jobopslag: Driftsleder og miljøteknolog til Odense Nord Miljøcenter

Odense Renovation har slået to spændende stillinger op. Vi søger en driftsleder til Odense Nord Miljøcenter og en miljøteknolog til selv samme sted. Læs mere om stillingerne nedenfor.

23. februar 2024

Driftsleder til Odense Nord Miljøcenter
Vil du lede et team på Odense Nord Miljøcenter og være med til at optimere det daglige arbejde på et af Danmarks største og mest moderne affaldsdeponier? Så er det måske netop dig, vi søger.

 

Om Odense Nord Miljøcenter

Odense Nord Miljøcenter er Odense Renovations eget modtageanlæg. Her modtages primært jord (rent og forurenet), deponeringsegnet affald og have-/parkaffald til kompostfremstilling.

Vores arbejde er drevet af en stærk forpligtelse til miljøbeskyttelse, og vi arbejder kontinuerligt for at flytte affald højere op i affaldshierarkiet - samtidig er vi garant for miljørigtig håndtering af deponeringsegnet affald og efterbehandling af Stige Ø.


Fra daglig drift til teamledelse og modtagekontrol

Som driftsleder for Odense Nord Miljøcenter vil du få ansvar for et hold af 10 medarbejdere - både administrative og driftsmedarbejdere.
Du vil blandt andet: 

  • Sørge for en problemfri daglig drift - inkl. vagtplanlægning og driftseffektiviseringer
  • Sikre gennemførelse og overholdelse af modtagekontrolprocedurer
  • Have ansvar for overvågning af affaldsdeponeringsprocesser og maskineri
  • Implementere nye teknologiske løsninger og bidrage til budgetlægning


Kvalifikationer

  • Erfaring med ledelse og teknisk forståelse
  • Kendskab til sikkerheds- og miljøregler
  • Gode kommunikationsevner, positiv energi og kommer med god portion humor


Tiltrædelse: 1. juni 2024

Læs mere og søg stillingen her



Miljøteknolog til vejerbod på Odense Nord Miljøcenter

Odense Renovation søger en miljøteknologi til Odense Nord Miljøcenter. Du kan både have et par års erfaring eller være nyuddannet - vi står klar til at klæde dig godt på til arbejdet - samt at give dig mulighed for at udvikle dig inden for miljø- og affaldsområdet. 

Egenkontrol, grundvandpejlinger og miljøkontroller

Som miljøteknolog vil du få en bred vifte af opgaver. 

Du vil blandt andet: 

  • stå for daglig egenkontrol med opfølgning på analyser af perkolat og drænvand samt grundvandspejlinger
  • deltage i drift af ledningsregistrering og Intellifindersystemet
  • håndtere indvejningsprocesser for affald og andre materialer samt sikre en effektiv modtagekontrol af affald i overensstemmelse med miljøstandarder og -krav
  • tolke affalds- og jordanalyser og fungere som tovholder i byggesager, hvor du sørger for, at de bliver ekspederet korrekt, når de anmeldes hos os.


Kvalifikationer

  • Du er uddannet miljøtekniker eller miljøteknolog
  • Du har flair for it og tekniske løsninger, som er en central del af den daglige drift.


Tiltrædelse: 1. juni 2024
Læs mere og søg stillingen her