Farvel til mad- & drikkekartoner på genbrugsstationen

Det er ikke længere muligt at aflevere mad- & drikkekartoner på genbrugsstationen. Nu kan de kun afleveres i din beholder eller indkast derhjemme.

24. november 2022

Som en forsmag på den nye sortering, har det siden sommeren 2021 været muligt at aflevere mad- & drikkekartoner til genanvendelse på Odenses genbrugsstationer.


Nu, hvor alle odenseanere har fået ny beholder eller indkast ved husstanden, vil det ikke længere være muligt at aflevere kartonerne på byens genbrugsstationer.

Fremover er det altså kun muligt at aflevere mælkekartoner og andre mad- & drikkekartoner i din beholder eller indkast derhjemme.