Få hjælp til reparationer i Zirkel

Har du noget du gerne vil have repareret - men mangler du hjælp til at få det gjort? Så kom forbi Zirkel d. 26. februar, hvor Repair Café Odense står klar til at hjælpe dig.

18. februar 2025

Trænger dine yndlingsbukser til at blive lappet? Eller har du måske brug for hjælp til at reparere noget gammelt elektronik? Så kom forbi vores genbrugsunivers Zirkel i næste uge, hvor Repair Café Odense står klar til at hjælpe dig med at reparere og give gamle ting nyt liv - helt gratis.

 

Hvor og hvornår er det?

Det foregår i Zirkel på Højvang 40, 5270 Odense

Onsdag d. 26. februar kl. 17-20

 

Når du reparerer dine ting i stedet for at købe nyt, er du med til at forlænge produkternes levetid og spare på Jordens ressourcer. Det er både godt på pengepungen og for miljøet.