Odense Renovation har arbejdet med cirkulær økonomi siden ansættelsen af den første cirkulær økonomikonsulent i 2018. Det er et felt, som har fået større og større opmærksomhed, da det anses for at være en del af løsningen på klimakrisen.
Fokus har de første år været på at skabe bevidsthed og igangsætte samtaler og partnerskaber omkring cirkulær økonomi igennem det EU-medfinansierede 3-årlige projekt "Cirkulær i Odense".
Med Odense Kommunes Klimahandleplans initiativ 5 omhandlende cirkulær tænkning er Odense Renovations strategi tilrettet, så vores fokus er at samarbejde med Odense Kommune om at nå i mål med klimahandleplanens initiativer.
Også i Odense Kommunes Affaldsplan er der en række initiativer, som skal understøtte den cirkulære dagsorden, og de vægter naturligvis også tungt i prioriteringen af Odense Renovations cirkulære arbejde.