En måde at komme dette til livs på kan være at sørge for, at det tøj, der allerede er produceret, bliver brugt mest muligt, inden det ender som affald.
Tøjbyttestationer på de lokale skoler kan være med til at sikre, at større mængder tøj bliver brugt igen og igen.
Da Odense Renovation gerne vil fremme initiativer, som skaber mere genbrug, hjælper Odense Renovation gerne skolerne med at komme i gang ved at tilbyde en startpakke med tøjstativ, bøjler og infomateriale.
På Svanemærkets hjemmeside, kan du læse mere om hvordan og hvorfor tøjproduktion belaster klima og miljø.