Affald til midlertidigt deponi

Det kan være nødvendigt at deponere affald midlertidigt, mens man venter på næste fase i en behandlings- eller bortskaffelsesproces.

Nye muligheder i fremtiden

Udviklingen inden for affaldsbehandling går stærkt. Ved at deponere affald midlertidigt bevares muligheden for senere behandling, hvis fremtidig teknologi og lovgivning giver mulighed for det.

  

Imprægneret træ

Imprægneret træ opbevares særskilt med henblik på nyttiggørelse. Hvis Miljøcentret modtager vognlæs, der indeholder både imprægneret og rent træ, bliver det sorteret. Det rene træ genanvendes, mens det trykimprægnerede træ transporteres til et forbrændingsanlæg i Tyskland, som er godkendt til at brænde træ forurenet med de kemikaler, der oftes bruges i trykimprægneret træ.

 

PVC-affald

Vognlæs, der består af deponeringsegnet og genanvendeligt PVC, sorteres. Den deponeringsegnede del deponeres, og den resterende del genanvendes.

 

Brændbart affald

Hvis Fynsværket er ude af drift eller under renovering, placeres brændbart affald på Miljøcentret. Affaldet returneres til Fynsværket, når anlægget igen er i drift.

Brændbart affald, der skal opbevares i længere tid, emballeres på grund af risikoen for selvantænding.