Odense Renovation kan tilbyde at indsamle sorteret affald fra virksomheder, der producerer affald, som i art og mængde svarer til affaldet fra én husholdning. Din virksomhed kan vælge at benytte sig af eksisterende kommunale indsamlingsordninger eller vælge en privat aktør. I kan vælge at lade én eller flere fraktioner indsamle via den kommunale ordning.
Affaldsfraktioner, som vi henter ved din virksomhed:
- Restaffald
- Madaffald
- Glas/metal
- Papir/småt pap
- Plast/mad- & drikkekartoner
- Storskrald
Fælles for alle fraktioner gælder det, at mængden skal ligne en almindelig husholdnings affaldsmængde.
Vil du tilmeldes eller høre mere om ordningerne, kan du kontakte kundeservice@odenserenovation.dk.