Genbrugsstationen

De otte genbrugsstationer i Odense er tilgængelige for alle, der bor i kommunen. Her kan man aflevere langt de fleste typer affald, dog ikke restaffald og madaffald.

Genbrugsstationen er altid åben for Odenses borgere

Om du bor i parcelhus, rækkehus, lejlighed eller boligforening, så står Odenses otte genbrugsstationer altid klar til at modtage dine konservesdåser, plastbøtter osv. til genbrug. Der kan dog være forskellige aftaler i boligforeningerne, så kontakt din vicevært og hør om ordningen i din boligforening.  

 

Særlige ordninger for lejere, boligforeninger og ejerforeninger
Der er stor forskel på, hvordan boligforeninger og andre udlejere har valgt at håndtere affaldet på. Nogle boligforeninger har deres egne afleveringssteder, hvor beboerne kan aflevere deres ting til genbrug, storskrald og farligt affald, hvorefter vicevært kører det på genbrugsstationen. Som udgangspunkt skal du kontakte din vicevært eller varmemester, hvis du har spørgsmål omkring affaldet ved din bolig. Findes der ikke en ordning, hvor du bor, kan du benytte dig af samme ordninger som andre borgere i Odense. 

 

Find din nærmeste genbrugsstation

Der ligger otte genbrugsstationer i Odense Kommune - se listen over genbrugsstationerne her.